Atlantvolden - Esbjerg
Efter Hanstholm var Esbjerg/Fanø et af de mest befæstede områder i Danmark under 2. verdenskrig.
Esbjerg havde den eneste havn, som kunne bruges ved en evt. allieret invasion. Derfor blev Esbjerg et vigtigt støttepunkt for den tyske besættelsesmagt.
I området ved Hedelund, blev der anlagt et infanteristøttepunkt omfattende flere større bunkere. Deres opgave var at observere og bevogte vejen mod Kolding.

En af bunkerne blev forsynet med denne panserkuppel. Regelbau 634

Bunkeren er nu klemt inde i et industrikvarter.
Maskingeværbunker med 6-huls pansertårn

FLA. GRUKO

I Strandskoven i Esbjerg ligger der en meget stor bunker i med 1 tårn. Under besættelsen fungerede den som kommandobunker for luftforsvaret og alt tysk artilleri i området, ligesom man kunne overvåge og registrere både fly, skibe og troppebevægelser i det vestjyske område. Fra kommandobunkeren gik informationer videre bl.a. til bunkersanlægget ved Hulvejen. Inde i bunkeren var der elcentral, maskinrum, ventilationsrum, radio og telefonrum. Bunkeren blev bygget i 1943. og luftværnsstaben flyttede ind i 1943. En betonvej fører ind til den store bunker, der indtil 2003 fungerede som kommandocentral for Civilforsvaret i Esbjerg.Indgangen til den store bunker er nu dækket med jord. Omkring den underjordiske bunkeren lå 6 andre mandskabsbunkere. De fleste af model R622 Dobbelt gruppebunker

Efter krigen blev der indsamlet og detoneret miner ved bunkeren. Ved et uheld spang de i luften og 4 blev dræbt. Skaderne efter sprængningen kan stadig ses på tårnet.

Regelbau FL 250

Kommandobunkeren ligger ca. 6 meter under jorden Det eneste man kan se af bunkeren er det store 15 meter høje tårn, hvor der har været anbragt flak.

Det inderste rum var gennemgående i hele bunkerens bredde og indeholdt et stort kort placeret midt i rummet, Kortet var opdelt i små felter, der blev belyst fra bagsiden, således at indkomne meldinger kunne aflæses fra begge sider. Det operative rum på den modsatte side af kortet var opbygget som et auditorium, med siddepladser mod kortet. Herfra kunne man følge de enkelte fjendtlige formationer ved hjælp af de stadig skiftende lyspunkter.

FLA. GRUKO bunkeren set fra en af de andre bunkere i området
Periskophul
Grundplan over bunkeren

Bunkersanlæg ved Hulvejen i Esbjerg ,beliggende mellem byen og havnen.

Hovedkvarter for den tyske marine blev indrettet i det nu nedrevne hotel Royal, for siden at blive flyttet ned i bunkersanlægget ved hulvejen

Størst af bunkerne var Marko I, der ligger dybt under havneadministrationen godt beskyttet af de store jordmasser. Regelbau V193 med en en betonmasse på 2144 m3.

Facaden ud mod hulvejen har to panserlukkede indgange, der blev nærsikret af en 40 mm maskinkanon, opstillet i en flankestilling.

Passagen gennem gassluserne fører ind til bunkerens indre rum. Gassikring- og klimaanlæget sikrede temperatur og ren filtreret luft. Elværket sikrede mod strømsvigt. Derudover var der køkken, kantine og toiletter .Bunkeren fungerer i dag som Marinestation Esbjerg.

I bunkeren, der var gassikret, er der bevaret fosforiserende maling i et rum, der blev brugt til telefonomstilling. Selv om lyset gik ud, kunne man på grund af malingen stadig se til telefonomstillingen.

I bunkeren blev der indplottet trafik på havet. Informationerne gik videre til hovedkommandobunkeren Ugruko i Strandskoven.

Regelbau M 152, der indeholder 1100 m3

Esbjerg flyveplads
Flyveledelsesbunker SK 65
Flyvepladsen eksisterede allerede inden krigen, som en mindre dansk civil flyveplads.
Allerede d. 9. April overtog tyskerne flyvepladsen og udbyggede den i de kommende år til en større lufthavn.
I dag er området udlagt til industriområde, men rundt omkring kan man stadig finde bunkere fra lufthavnens tid.
Den store flyveleder bunker SK 65, findes således i meget tilgroet stand.
En tilsvarende bunker findes på Rye gamle flyveplads syd for Silkeborg http://www.ryeflyveplads.dk/bunker2.htm
Ved Solbakkegård, der ligger i udkanten af industriområden blev der bygget en kommandobunker regelbau 608.
Under et allieret luftanbreb på flyvepladsen blev denne bunker d. 27. Aug. 1944 ramt af en flybombe, men det 2,5 meter tykke betonloft holdt og hele det tyske mandskab overlevede, men der blev lavet et stort krater i taget.
Efter luftangrebet pløjede tyskerne lufthavnen op, for at den ikke skulle blive brugt af de allierede.

Infanteri støttepunkt Sædding
Den mest almindelige bunker i Danmark er den såkaldte R 622, som er en mandskabsbunker beregnet til 20 mand.
De 20 soldater boede ret komfortabelt under 2 meter armeret jernbeton, som selv ikke svære granater eller bomber kunne gennemtrænge. Soldaterne havde hver sin køje i bunkeren samt skab, stol og en plads ved det fælles bord.
Der var ventilation, elektrisk lys og kakkelovn. Desuden var der en maskingeværstilling på taget, gassluse, panserdøre og skydeskår ved indgangene. Normalt var der også felttelefon og ofte en brønd.
På toppen af bunkeren var der ofte et periskop til observation af omgivelserne. Bunkeren lå normalt nedgravet, og desuden var den camoufleret med græstørv på taget og sløringsnet. Prisen for en R 622 ville i dag være ca. 4 mio. kr./stk.
Ved stranden i Sædding anlagde tyskerne et infanteristøttepunkt, bestående af flere mandskabsbunkere.
En af bunkerne er blevet indrettet som en museumsbunker inde på Fiskeri- og Søfartsmusets frilandsmuseum.
Bunkeren er af typen R. 622 en mandskabsbunker bygget til indkvartering af 2o mand (dobbeltgruppe).
I Danmark er der bygget ca. 486 af den type.
Materialeforbruget i beton var 660 m3 og ca. 35 tons stål.
Den ene del af bunkeren er indrettet som museum med en indretning som da tyskerne boede i bunkeren. Den anden del rummer en planceudstilling der fortæller om Atlantvolden i Esbjergområdet.

Bunkeren er rimelig intakt med de originale panserdøre.

Bunkeren kan beses når Fiskeri- og Søfartsmuseet har åbent
R 622

F-bunkere ved stranden langs Sjelborg nord for Esbjerg
Langs kysten i de yderste klitrækker, blev der bygget grupper af flankeringsbunkere.
Ofte 2 bunkere suppleret med med en bunker med en maskingeværstilling eller et kampvognstårn ovenpå.

De var anbragt med ca. 500 m mellemrum og skulle sammen minering og pigtrådsspærringer danne et ekstra forsvar på de strækninger. der lå mellem de stærkere befæstede områder.

Disse grupper af bunkere gav store tab for de allierede ved invasionen i Normandiet, idet de var svære at nedkæmpe.

Her ses maskingeværstillingen med den ene flankeringsbunkeren i baggrunden. Den anden bunker ligger mod højre uden for billedet.

Links:
www.atlanticwall.dk http://www.atlantikwall.net/

Litteratur:
Holstein, Ulrich
Esbjerg, et tyngdepunkt i det tyske vestkystforsvar 1940 – 1945, 1979
Kystartilleri i Danmark 1940-45, 2003 Link til litteraturliste På sporet af besættelsesmagten, 1994
Andersen, Jens
Tysk invasionsforsvar i Danmark, 2007
Andersen, Jens & Rolf, Rudi
Germen Bunkers in Denmark, 2006
Atlantvolden på Fanø, 2003