Fort Douamont
Fort Douamont blev dengang betragtet som verdens stærkeste fort - teoretisk set og kunne rumme en besætning på 500 mand, der under fortets sandwich- konstruktion bestående af granit, beton og sand, nød god beskyttelse overfor selv kraftig artilleriild.
Fortet var blevet moderniseret og forstærket i 1887, 1889 og igen så sent som i 1913:

Fortet var bygget i en traditionel polygonform og målte ca. 400 m i tværsnit. Uden for fortet løb der en tør grav i 8 meters dybde. Ved de nordlige hjørner var der anlagt betongallerier. Disse 3 gallerier var (skulle have været) udstyret med revolverkanoner og maskingeværer samt projektører.

Indvendigt var fortet som en lille underjordisk by i 2 etager, hvis enkelte dele var forbundet ved en labyrint af gange.
Fortet var armeret med kanoner monteret i forsvindingstårne. Der var en kortløbet 15,5 cm kanon, 2 stk. korte 7,5 cm kanoner. 3 maskingeværtårne samt 4 stærkt panserede observationskupler.

Efter datidens forhold var kanontårnene overmåde sindrige - deres mekanik blev med små ændringer også anvendt i Maginotlinien

48 tons kontravægte løftede den over jorden i skudstilling, men i det øjeblik hvor fjendens tunge granater faldt for tæt, kunne hele tårnet sænkes ned i niveau med betondækket. Kun en fuldtræffer af sværeste kaliber direkte, kunne sætte tårnene ud af drift.

Hele fortet lå under en beskyyttende kappe af 3 meter jernbeton og over dette lå der store mængder jord. I modsætning til de store belgiske forter, der var styrtet sammen under de tyske 42 cm granater, var betontaget i Douamont bygget som en sandwich konstruktion, hvor sandet virkede som en stødpude imellem de enkelte lag.

Et år før Verdun offensivens begyndelse havde tyskerne beskudt fortet med 62 granater i størrelsen 42 cm. for at vurdere fortets holdbarhed. Tyskerne konstaterede at fortet var indhyldet i røg og støv og troede derfor at det var svært beskadiget. Det var dog ikke tilfælde, trods de meget ubehagelige rystelser inde i fortet.

Under 1. verdenskrig blev der i 1916 udkæmpet et blodigt slag ved den fransk by Verdun.

Den tyske hærledelse var overbevist om at Frankrig ville forsvare byen til det yderste og besluttede derfor at angribe, for at få den franske hær til at "forbløde" og samtidig knække dens kampmoral. Tyskerne angreb med stor voldsomhed og trængte frem til 5 km. før byen, men specielt det franske artilleri påførte dem store tab, hvorefter franskmændene senere generobrede det tabte område.

Tabene på begge sider var tæt på 1.000.000 soldater.

Fort Douamont blev beskudt voldsomt med artilleri, men tabene var reletivt få.
På den baggrund blev det besluttet fremtidens forsvar skulle bestå af endnu større og bedre udstyrede forter.

Resultatet var Maginotlinien

Fort Douamont

Links:

Kaluzko, Jean-Lucy
1916 Verdun Secrets dúne place forte
Litteratur:
Horne, Alistair
Verdun 1916
Martin, William
Verdun 1916
(Udgivet af Osprey Publishing, der har specialiseret sig i at udgive bøger om militære emner)
Le Halle, Guy
Verdun Les forts de la Victoire, 1998
Billedbog med et stort antal billeder fra forterne ved Verdun.
Til bogen hører der en CD med endnu flere billeder