Batteri Helsingborg
Da Danmark og Norge blev angrebet af Tyskland, forventede den svenske regering at Sverige når som helt kunne blive det næste mål.
Byggeriet af Batteri Helsingborg startede allerede kort efter besættelsen af Danmark og d. 28. April1940 gik arbejdet i gang .Batteriet stod færdigt og klar til kamp 7. juni 1940 og var da et af de mest moderne batterier i Europa, med 15,2 cm. kanoner fra Bofors. Oprindelig var disse kystkanoner fremstilles til Holland og Polen, men blev konfiskeret af den svenske stat og fordelt til 4 batterier i Sverige.
Disse batterier blev de mest moderne kystbatterier i Sverige, og først i 1960 tallet kom de moderne 7,5 cm. m/57 batterier.

Konstruktionen var den traditionelle med halvåben kanonbrønd med et skudfelt på 280 grader. Foroven går en del af betontaget ud over kanonen. Det var at forhindre at granater slog direkte ned i kanonen. Det var den tyske ingeniør Fritz Todt som var ophavsmand til denne detalje, som iøvrigt findes den tyske Atlantvolden.

Batteriet havde til opgave at forsvare Sverige mod en eventuel tysk invasion. I den forbindelse havde man allerede forberedt en række mål i Danmark som skulle beskydes. bl.a. Stationen i Helsingør. Et tysk batteri i Hornbæk. En tysk krydser der periodevis var stationeret i havnen som kommandocenter. Selv Kronborg var det også et af målene.

Under anden verdenskrig var beredskabet højt. Sommeren 1943 var der 5 minutters beredskab ved 2 af de 4 kanoner.

Batterier består af 4 kanoner i hver sin bunker beliggende et stykke fra hinanden. Bag kanonen og inde i bunkeren var der 2 halvcirkelformede rum til granater og ladning.
Fra disse rum fandtes der sluser ud til kanonen. Dette for at forhindre at en træffer i kanonen forplantede sig videre til ammunitionen.

I dag er Batteri Helsingborg en del af Beredskabsmuseet og den ene kanon er åbent for besøgende. De øvrige 3 bunkere er tilmuret, men kanonerne er intakt bag betonen. Kommandocentralen er også en del af museet.

Batteri Helsingborg har kun anvendt sine kanoner 14 gange. I perioden fra 1940-45 blev der 8 gange foretaget øvelsesskydninger. De resterende 6 gange foregik efter krigen.

Den sidste skydning fandt sted i 1982 i forbindelse med en stor forsvarsøveklse i Sydsverige, herefter blev batteriet lagt i mølpose, for endeligt at blive nedlagt i 1991. Det samme gjaldt for de andre 3 batterier, men det er kun batteri Helsingborg, der er bevaret som museum

,

Lager af granater
Indgang
Beredskabs-
museets samling af kanoner

Links:
Beredskabsmuseet www.bunker.nu

Litteratur:
Högberg, Leif
Städernes försvar, 2005
Kustförsvar
Från kustbefästningar til amfibiekår, 2002
Högberg, Leif
Militär udflykt, 2006
Andree, Johan
Kanonerna på Djuramåsa, 2007