Stevnsfortet
Fakta:
  • Danskbygget fort fra den kolde krig
  • Nedgravet i kalken
  • Opført 1952
  • Nedlagt 2000
  • Museum
  • 15 cm kanoner (bevaret)
Dansk Maginotlinie i miniature udgave.

Stevnsfortet der i 2008 overgik til at være et museum for den kolde krig, er et spændende museum at besøge, idet hele fortet befinder sig ca. 20 meter nede i Stevns Klint.
Det eneste man ser af fortet er de to gigantiske 15 cm. Kanoner midt i det flade landskab nord for Rødvig, samt den store radermast, alt andet er gemt nede i klinten.

Stevnsfortet blev bygget i begyndelsen af 1951, for at kunne kontrollere den sydlige indsejling til Øresund og var indtil 2000 Danmarks sidste operative fort.
Fortet er det eneste i Danmark, der er bygget nede i kalken.

Hovedarmeringen på Stevnsfortet er 2 stk 15 cm. Kanoner, der oprindelig kom fra det tyske slagsskib Gneisenau, hvor de udgjorde en del af mellemarmeringen.

Skibet blev alvorligt beskadiget under et allieret luftangreb.

I 1943 blev kanonerne fjernet fra slagskibet og anbragt på Fanø i batteri Grådyb, som en del af Atlantvolden, her til beskyttelse af indsejlingen til Esbjerg.
Efter krigen overtog Søværnet batteriet og lod det indgå i kystforsvaret. I 1951 blev kanonerne flyttet til Stevnsfortet

Indgangen til fortet sker via nedgangsbunkeren med renserummet, hvor soldaterne kunne rense sig for eventuelle rester fra en biologisk eller kemisk krigsførelse.
I indgangsbunkeren findes den stejle og lange trappe ned i undergrunden.
En varm og klam luft slår en i møde, når man er på vej ned i dybet.

Udover gangene er der i alt 46 rum i fortet. De er hugget ud i klinten og foret med beton.

Fra de tyske bunkere fra anden verdenskrig genbrugte man panserdøre, luger og ventiler
Gangene nede i dybet er forsynet med fliser og både i højden og til siderne er der så meget plads., at selv folk med tendens til klaustrofobi , kan gå rundt dernede.
Ialt er der 1,6 km. gange gravet ud i Stevns Klint.
I gangene ligger flinten som sorte bånd og fortæller om 65 millioner års historie.
Mellem striberne i kalken er der 50-100.000 år , og det er ganske tankevækkende.

Med sine underjordiske gange har Stevnsfortet meget til fælles med Maginotlinien i Frankrig, blot i meget mindre målestok.

Fortet består af to dele, en nordlig og en sydlig del. Den sydlige del blev taget ud af drift allerede i 1968 og står som et fastfrosset museum fra den tid.

Vi er kommet ned i historien og er i en tidslomme fra den yderste forpost i den kolde krig.
Sammen med Langelandsfortet var Stevnsfortet det yderste befæstning mod Warzawapagten. Disse to forter kunne spærre adgangen ud fra Østersøen.

Kun gennem Bosperus, Gibraltar og de danske farvande kunne Warzawapagten få sine flåde styrker ud i Atlanten.
Danmark blev et nøgleområde i den kode krig
Under Cuba-krisen havde forterne er vigtig funktion, idet man herfra kunne observere om de russiske skibe med raketter, vendte om.

Er der nyt fra Stevnsfortet, skulle John F. Kennedy havde spurgt sine rådgivere.
Stevnsfortet var i højeste alarmberedskab under store internationale kriser, som invasionen i Ungarn i 1956, Cuba krisen i 1962 og invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968

I disse år var bemandingen på sit højeste med 350 officerer og værnepligtige på vagt.
Under Ungarnkrisen og senere øvelser opholdt mandskabet sig op til tre måneder konstant i undergrunden.

25 mand sov i de grottelignende køjerum, hvor luften efterhånden blev så klam, tung og hørmet at flere ligefrem besvimede.
På grund af fugten, skete det at lyset forsvandt, så kørte elektrikeren ud på sin cykel, med en lineal i den ene hånd, for at fornemme hvor langt han var fra væggen.

Hvis der skulle åbnes ild mod fjendtlige skibe, var der adgang gennem to skakter op til de store 15 cm. kanoner på overfladen..
Med en række vidde på 23 km. og med en fart på 700 m. i sekundet, kunne den 45 kilo tunge 150 mm granat nå helt over til den svenske kyst, og dermed afskære adgangen for fjendtlige krigsskibe.

Eksperter vurderede at overlevelseschancerne i undergrunden var gode, selv ved et atombombenedslag.
Til gengæld var overnatnings-komforten i tunnelgangene med de smalle og korte klapkøjer, næppe nogen fornøjelse.

Fra vandsiden startede man med at bore to tunneler ind i kalken og siden lavede man tunneler og rum.
Disse to indgange kaldes nu for rævegangene, idet de også fungerede som nødudgang for mandskabet

Efter murens fald i 1989 mistede fortet sin strategiske betydning

Indgangen til museet, der også over jorden indeholder et forsvarsmuseum med udstillede køretøjer
Hovedarmeringen på Stevnsfortet er 2 stk pansertårne med hver 2 stk 15 cm. kanoner. Disse kanontårne var oprindeligt tyske og stammer fra det tyske slagskib Gneisenau, hvor de udgjorde en del af mellemarmeringen.Slagskibet blev alvorligt beskadiget under et allieret flyangreb.

I 1943 blev kanontårnene fjernet fra slagskibet og anbragt på Fanø i batteri Grådyb, som en del af Atlantvolden, her til beskyttelse af indsejlingen til Esbjerg.

Efter krigen overtogSøværnet batteriet og lod det indgå i kystforsvaret. i 1951 blev kanonerne flyttet til det nybyggede batteri Stevnsfortet.

Fortet var aktivt indtil år2000. Nu er det indrettet, som et spændende koldkrigsmuseum.

Med sine underjordiske gange har Stevnsfortet meget til fælles med Maginotlinien i Frankrig, blot i noget mindre målestok.

Links: http://www.stevnsfortet.dk/
http://www.scharnhorst-class.dk/gneisenau/gneisenauguns/fortress_stevnsfort.html

Litteratur:
Pedersen, Henny Tønner
Stevnsfortet som arbejdsplads, 2006
Wiesmann, Tom
Stevnsfort : Danmarks sidste fort, 1998
Kystartilleri i Danmark 1940-45, 2003 Atlantvolden på Fanø,
2003
Download bogen ved at klikke på billedet