Batteri Vara
Ved Møvik er par kilometer vest for Kristianssand i Norge, findes en af de største kanoner i Nordeuropa - fra 2. verdenskrig med en kaliber på 38 cm.
Navnet Vara stammer fra den tyske ingeniørgeneral Vara, der blev dræbt under transport til en af kanaløerne. Tyskerne havde for vane at opkalde større batterier efter konger eller officerer.

Formålet med Batteri Vara og en tilsvarende kanonstilling i Hanstholm, var at spærre Skarerak for indtrængende allierede flådestyrker og samtidig sikre den meget vigtige skibsforbindelse til Norge og Baltikum.

Med en granat på 500 kilo, havde kanonen en rækkevidde på 55 kilometer – næsten halvvejen til Jylland. Det manglende område blev dækket af et minefelt. Spærringen var så effektiv at de allierede aldrig forsøgte at sende flådestyrker gennem Skagarak

Kanonerne var oprindelig bestilt af Rusland hos Krupp i Tyskland, men inden de var blevet leveret, var 2. verdenskrig ved at starte.

Da kanonerne nu var fremstillet, blev det besluttet at 4 stk skulle placeres i Kristianssand og de 4 andre i Hanstholm.

Kanonen der er bevaret i Batteri Vara, har en kaliber på 38 cm og vejer 337 tons. Selve kanonrøret vejer 110 tons og er 19,7 meter langt. Der er tale om en hurtigladekanonudviklet af Krupp til tyske slagsskibe som Bismarck og Tirpitz. Den blev også brugt som kystartilleri. Kanonen med tilhørende rum fremstår nærmest i samme stand som ved færdiggørelsen i 1943.

For at bemande kanonen var det nødvendigt med 62 soldater og der kunne affyres 1 skud i minuttet
Batteriets bemanding var ialt ca. 600 mand.

De 3 af kanonerne i Batteri Vara, blev placeret i åbne kanonbrønde. Dermed fik de frit skudfelt hele horisonten rundt. Ulempen var dog at de blev meget sårbare overfor luftangreb.
Transport af ammunition foregik med en smalsporet jernbane helt ind i kanonstillingerne. Jernbanen blev fjernet efter krigen men er nu delvist reetableret.

Sommeren 1944 blev der bygget en enorm bunker over den tomme kanonbrønd, hvor den sidste kanon skulle have stået, men kanonløbet blev sænket med skibet Porto Allegre natten til d. 22 Februar 1945:
Da de alllierede havde vundet luftherredømmet var det nødvendigt at placere kanonen i en kasemat.
Taget er 4,5 meter tykt og siderne er 3,8 meter tykke.

Kanonerne blev prøveskudt i 1942, men kom aldrig i kamp og var i perioden fra 1946 til 1952 en del af det norske kystartilleri, under navnet Møvik fort. I disse år blev der uddannet kanonbesætninger og kanonerne prøveskudt. Det sidste skud blev affyret i 1952 og batteriet blev nedlagt i 1962, men heldigvis blev den ene kanon bevaret og fungerer nu som museum.

Udover de store kanoner, blev der opstillet 16 mindre kanoner samt bygget et utal af bunkere, tunneler og andre bygninger og en 2,6 kilometer jernbane til transport af ammunition.

Fakta:
  • Spærring af Skagerak
  • Opført 1943
  • Nedlagt 1952
  • Museum
  • 38 cm kanon (bevaret)
  • Næst største kanon i verden
En af kanonerne blev placeret i en stor betonbunker
Batteri Vara er nu kernen i Kristiansand Kanonmuseum, der viser et tungt tysk kystartilleribatteri fra 1940-45.
I perioden 1945-52 indgik batteriet i det norkse kystartilleri.


Links: http://www.agder.net/la8ak/k34.htm http://www.nuav.net/kanvedskagerrak.html www.atlantikwall-research-norway.de

Litteratur:
Fjørtoft, J.E. Kanonene ved Skagerak, 1985 Klar til strid. Kystartilleriet gjennem århundrene, 1990