Vestvolden
Danmarks længste sammenhændende befæstningslinie.

Efter nederlaget i 1864 og tabet af Sønderjylland diskuterede man landets fremtidige sikkerhedspolitik. Danmark var nu en lille stat og overfor en stormagt kunne Danmark ikke vinde en krig, men med et godt defensivt forsvar, kunne man måske holde længe nok ud, indtil en venligsindet magt kom med bistand.

Vestvolden eller Vest-enceinten, blev opført i årene 1888-92 som led i ”Kjøbenhavns Landbefæstning”: Københavns Befæstning blev sat i værk af regeringen Estrup ved ”Kongelig Resolution af 24. april 1885, og fra Juni 1888 til september 1892 blev Vestvolden bygget.

Befæstningen strakte sig fra Øresund ved Dyrehaven til Køge Bugt ved Avedøre. Med sine 15 kilometer i udstrækning var det et af verdens længste, sammenhængende fæstningsværker. På fæstningens nordfront blev der anlagt en række forter og batterier suppleret med et system af områder der kunne oversvømmes.

Selve Vestvolden består af en lang batterirække og var på flere måder banebrydende indenfor befæstningens historie. Mange af de gamle militære bygninger, kan stadig ses langs med volden. Det gælder blandt andet de såkaldte fredskrudtmagasiner.

Volden blev opbygget med forvold, en 3,5 m dyb og 16 m bred våd grav. Volden var i princippet en sammenhængende række batterier med ca. 200 kanoner.Det var en ren dansk opfindelse konsekvent at lægge kassematter, kaponierer forskudt for hver 600 m af volden , som takker på en rundsav. Æren for konstruktionen må tilskrives den danske oberstløjtnant fra ingeniørtropperne, E.J. Sommerfeldt

Udover at være et interessant befæstningsanlæg er Vestvolden også et vigtigt rekreativt naturområde, der forbinder Utterslev Mose, Kagsmosen, Vestskolen og Køge Bugt.

Det er muligt at cykle hele vejen fra Utterslev mose til Avedøre.

Vestvolden var for sin tid et ganske imponerende ingeniørbedrift, der blandt andet omfattede voldgrav, skanser, magasiner og underjordiske gange. Desuden byggede man en speciel jernbane, hvor det såkaldte batteritog kunne køre, så man hurtigt kunne flytte tunge kanoner fra et sted til et andet.

Den teknologiske udvikling under 1. verdenskrig gjorde dog, at Vestvolden efterhånden mistede sin militære betydning og volden blev derfor nedlagt sommilitæranlæg lige efter 1. verdenskrig.

Under 1. verdenskrig blev Københavns Befæstning fuldt bemandet og den blev yderligere forstærket af en fremskudt feltbefæstning ved navn Tunestillingen.

Fredskrudtmagasin fra 1904
Dobbelt kaponiere
Enkeltkaponiere
Fredskrudt
magasin
Poterne ned til kaponiere
Et mindre antal fredskrudtmagasiner blev først bygget omkring 1904, således at krudtet var lige i nærheden. væk fra byen på grund af faren for . Magasinerne kunne også bruges som soverum for soldaterne og som lokale kommandocentraler.

Magasinet blev sammen med fem andre opført i årene 1903-05 for et beløb af ca 500.000 kr. De blev bygget som erstatning for nogle magasiner på Amager. De lå så tæt på byens centrum, at byens indbyggere var i fare, hvis et af dem sprang i luften. På Vestvolden kunne krudtet opbevares i en betryggende afstand fra byen.

Udover disse 6 magasiner ligger der 5 oprindelige magasiner af en mere simpel konstruktion, bygget samtidig med Vestvoldens anlæggelse.

I tilfælde af krig skulle krudtet flyttes fra fredskrudt magasinerne til Vestvoldens batterier eller til forter og batterier på den øvrige del af Københavns Befæstning. Når batterierne var blevet tømt, kunne de benyttes til indkvartering af soldater. Soldaterne sov i hængekøjer, der kunne ophænges i stænger monteret gennem væggene. På den måde kunne de sove 36 mand i hvert rum.

Krudtmagasinet består af 6 opbevaringskasematter, der er bygget ind i volden. Bag de seks døre ligger en forbindelsesgang i hele magasinets længde. Fra gangen er der døre og vinduer ind til kasematterne. Vinduerne har stålskodder ud mod gangen, og i mellemrummet mellem skodder og glasvinduer anbragte man lamper. På den måde fik man lys i kasematterne uden at ild eller gnister kunne nå krudtet og få det hele til at eksplodere. Inde i hver kasemat kunne som sagt sove 36 soldater. Man var nået frem til dette antal efter en række afprøvninger, hvor man især lagde vægt på, om man kunne få luft i rummene.


Den historiske vold
I Rødovre findes den historiske vold, hvor man har fjernet en del af bevoksningen, så man bedre kan se kaponierer , ammunitionsrum og kanonstillinger.
Ligeledes er der opsat forklarende tavler, der fortæller om befæstningsanlægget.
På steder med særlig risiko for fjendtlige angreb, byggede man dobbeltkaponierer på øer i voldgraven. Det var der på de steder, hvor store trafikårer krydsede volden, bl.a. ved Roskildevej og Vestbanen. Her blev der opført tre dobbelt-
kaponierer, hvor afstanden fra den midterste af dobbeltkaponiererne til hver af de to trafikårer kun var ca 200 meter.
Samtidig havde man lagt dem på en linie, så begge trafikårerne kunne tages under dobbeltild - dvs beskydes samtidig fra to kaponierer.
Kaponiererne var forsynet med en projektør til belysning af graven, og i krigstid var de konstant bemandet og havde skytset skudklar. Dobbeltkaponieren var indrettet med et stort skytsrum, der indeholdt to 75 mm kanoner. Desuden var der fire dobbeltløbede 8 mm maskingeværer, som var monteret ved de fire yderste skydeskår. Rummet midt for skytsrummet var ammunitionsmagasin, og på begge sider af dette var der indkvarteringsrum til mandskabet. Desuden var der et toiletrum og et rum, der oprindeligt var indkvarteringsrum for kaponierens befalingsmænd, men senere blev generatorrum, da kaponieren fik projektører
Længst til venstre ses en poterne med nedgang gennem volden til den dobbelte kaponiere, der kunne skyde langs volden i begge retninger.
Hvissinge Batteri var et af de permanente batterier, der var udstyret med beton briske og ammunitionsmagasiner.
Med 4 kanoner placeret 2 og 2 på hver sin side af ammunitionsmagasinet.Fra magasinet var der elevator op til kanonerne.

http://www.avedoere-selskabet.dk/byland/mili/vestvolden.htm http://www.vestvolden.com/
Links:

Litteratur:
Wassard, Erik
Vestvolden
Andersen, O.
Landbefæstningen, 1978
Nielsen, J. Damkjær.
Batteritoget, 1996
Frantzen, Ole L.
Københavns befæstning 1886 - 1986, 1986
Guide til Københavns befæstning, 1996
Wismann, Tom
Vestvolden, Fra fæstningsværk til idyl, 2005