ERSTA-batterier
Batteri 12/70
Kaliber: 12 cm Modelår: 1970
I slutningen af 1950erne startede marine- og kystartilleriet en debat om hvordan man bedst erstattede de ældre faste batterier, der var forsynet med 15,2 c. og 21 cm. kanoner.
Efter et omfattende analysearbejde blev det besluttet at udvikle en ny kystforsvarskanon.

Tidligere havde man bygget et stort antal 7,5 cm. batterier f.ex. Femøre og Ellenabsfortet, men man havde også behov for kraftigere batterier til erstatning for de ældre og umoderne batterier.

Den svenske fabrik Bofors fik i 1968 til opgave at udvikle en kanon til det faste kystartilleri. Projektet fik navnen ERSTA, der står for ERstatning for Tungt Artilleri.
Man valgte et helautomatisk artillerisystem kaliber 12 cm., som skulle være tilstrækkeligt til at bekæmpe store og mellemstore skibe.
Samtidig blev det besluttet at kanonen og hele batteriet skulle have et meget højt beskyttelsesniveau. Den skulle kunne modstå en angribers taktiske atomvåben og haveen høj teknisk udholdenhed.
Det første batteri - Söderarm - blev spredt over 6 forskellige øer. F.ex kanonerne på 3 forskellige øer. Af økonomiske årsager blev de næste batterier samlet noget mere.

Der blev fremstillet ialt 18 kanoner fordelt på 6 batterier.Oprindelig var planen at bygge 16 batterier i 2 serier, men da de første 6 batterier var færdigbyggede stoppede man pga. økonomien.
De 6 batterier kostede 470 millioner kroner, hvilket er 78 pr. batteri
Selve kanontårnet vejer 150 tons og fylder 18 meter i dybden og 4 meter i diameter.
Ildhastigheden er 25 skud i minuttet. Skudvidden er 27 kilometer.

Et 12/70 batteri består af 3 kanoner placeret på afstand af hinanden.
kommandobunkeren der er 3-5 etager høj, ligger også for sig selv og indeholder alt som behøves for at underholde de 50 personer, som gør tjeneste: Opholdsrum, hospital, kraftværk, køkken.

Batterierne blev udformet med en udholdenhed fra 7 til 30 dage uden forsyninger udefra. De var også selvforsynende med med vand og el.

I 1983 var kanonerne leveret.
Som en konsekvens af den kolde krigs ophør og sovjetunionens sammembrud blev det besluttet at nedlægge disse batterier.
Det faste kystartilleri var opbygget som forsvar med en fjendtlig invasion og sådan en trussel forelå ikke længere.
Lørdag d. 28/9-2002 blev der for sidste gang afgivet skud fra 12/70 batterierne. Det foregik fra batteriet ved Söderarm.

Afviklingen foregik i perioden fra 2000 til 2005. De norske batterier af samme type ligger dog i mølpose.

Kun et enkelt af disse batterier er p.t. bevaret i sin helhed på oprindeligt sted og det er batteriet på Landsort i Stockholms sydlige skærgård, hvor det er foreslået bevaret som museum.
Beredskabsmuseet kan man se en af kanonerne fra det nedlagte batteri Ystad

ERSTA-pjecerne imponerer. Tårnets totale vægt er 17o tons og kræver en dybde på mindst 18 meter og en diameter på 4 meter.
Der er 2 varianter. En til bygning i jord., og en til bygning i bjerg.
ERSTA-batteri i gennemskåret tegning
Kanoner fra ERSTA-batterier fotograferet på Beredskabsmuseets kanonplads.
Billede af pjece (12/70) 1 på Landsort i Stockholms Skærgård, som måske bliver museum.
Billede af pjece nr 2 på Järflotta i Stockholms Skærgård, der blev skrottet 2005

Links: www.transit.se/~carlerk/12_70.html
http://hem.bredband.net/rehpat4/bunker/bilder/dokument/kalla_krigets_kustforsvar.pdf
http://www.transit.se/~carlerk/KA.html

Litteratur:
Högberg, Leif
Militär udflykt, 2006
Lars Hansson
Ersta, Från svarvspån till byggnadsminne,2008
Jan-Ivar Askelin
Solen skiner alltid på en kustartillerist, 2008